logo
Vi tilbyderInformationOm os

Information

Lejevilkår

Bookning af udstyr

Det er nemt at booke hos Nettofest.dk. Vi har et super effektivt bookning system tilkoblet vores hjemmeside, og her kan alt hvad du ønsker at leje til din fest bookes. Når man booker betaler man 20% af bestillingen forud, og resten af beløbet bliver reserveret på kortet og trækkes først ved afhentning/levering. De 20% som er betalt refunderes ikke hvis man ønsker at droppe aftalen. Du kan ændre i din bestilling ved at logge ind på din konto. Der kan ligeledes være depositum på vores produkter, som også fungere som en reservation på kortet. Når en bookning er gennemført har man samtidig accepteret vores lejebetingelser. 

Vi ringer til jer nogle dage i forvejen og aftaler tidspunkt for aflevering/levering.

*pr. 8/6-24 ser vi os nødsaget til at opkræve transaktionsgebyr på 35 kr inkl moms* De 35 kr er pålagt depositummet som betales ved overdragelse af udstyret.

Levering

Vi levere og afhenter gerne udstyr. Alle leveringer er som kantstensleveringer, der bæres ikke om i haven og lignende. Ved afhentning gælder samme princip. Skal vi levere f.eks. paller hvor vi skal bruge en pallevogn, så skal der lægges plader ud som vi kan køre på hvis der ikke er fliser/asfalt eller lign. Vi kommer på den aftalte dag, men det er ikke muligt for os at sige en fast tid vi kommer på, da det ofte er en rute vi kører. Dette gælder både ved levering og afhentning. Vi ringer gerne når vi kender et nøjagtigt tidspunkt hvor vi ankommer. Det kan forekomme at vi ikke kan placere traileren der hvor det ønskes, da vores bil er meget stor. Ved afhentning er det kundens ansvar at placere traileren således så vi kan komme til med vores bil. Hvis vi ikke kan få fat i vores udstyr og dermed er kørt forgæves opkræves der for endnu en tur. Når vi kommer med vores lastbil med trailer på er vores vogntøj ca 13 meter langt og 3,20 meter høj.

Trailere (Nettofest komplet)

For at køre med vores trailere skal du selvfølgelig have et kørekort, være i stand til at køre bil, samt have en bil som lovligt må trække 1300 kg. Vores trailere kan trækkes af de fleste mellem store biler. Det står på bilens registreringsattest hvad bilen må trække. Traileren skal altid låses og trailerens tilkobling skal sikres med trailerlås. Nettofest.dk kan ikke holdes ansvarlig for om du og din bil må trække traileren.

Når festen er slut og traileren igen fyldes, er det vigtigt at der kommes det rigtige udstyr i de rigtige kasser, samt det rigtige antal. 
Alle vinglas sættes på glassets fod i kasserne. De tungeste papkasser sættes nederst, og stole sættes så de ikke vælter under kørsel. Kaffekander skyldes, og kandes gevind rengøres. Stolevognen må under igen omstændigheder lægges hen over stolene. Borde skal altid tørres af med opvredet karklud. Bestik bundtes med elestikker 10 og 10 

Det er din pligt som lejer at aflevere udstyret rengjort så det er klar til næste lejer. Er udstyret ikke rengjort, faktureres den tid som vi har brugt. Vores timepris faktureres med 450 kr. pr. time + moms = 562,50 kr. Der må under ingen omstændigheder kommes service som ikke er rent ned i kasserne. Aflever altid vores ting som du som kunde selv ønsker at modtage det. Vores koncept er 100% afhængig af at lejere aflevere udstyret rent og i orden.  

Borde og stole

Vores polstrede stole må ikke anvendes på græs eller jord. Næste kunde kan være fru Hansen som skal bruge stolene på hendes hvide tæpper, og så har vi balladen. I øvrigt kan stolens ben synke ned i græsset, og dermed bukke. Vi anbefaler ALTID at lægge gulv i telte. Det giver også en meget bedre komfort. Der må ligeledes ikke komme dyr på vores stole, og man må ikke stå på stolene med fodtøj. Gør os venligst opmærksom på hvis der bliver spildt på en stol, så vi kan få den renset inden næste udlejning. 

Er uheldet ude, og der kommer stearin eller andet på stolen, så vil vi meget gerne selv stå for rengøringen. Ofte kan stolen reddes, og hvis ikke skal den selvfølgelig erstattes.

Når I afhenter polstrede stole skal de transporteres stående i kassevogn eller i lukket trailer. En lukket trailer kan lejes billigt hos Silvan eller i Bilka. Vores klapstole må gerne benyttes på græsplæne og køres på åben trailer. Borde skal efter brug tørres af med en våd klud. Der kan sagtens forekomme små huller/revner/ridser og lignende på borde, hvilket betragtes som normal slidtage.

Telte

Undgå brug af klisterbånd på telt og stænger. Brug strips og snor i stedet for. Hav altid en ildslukker i teltet. Grene og buske må ikke røre ved teltet. Pas generelt på med gnister og ild. Ved opvarmning gælder almindelig sund fornuft. Læg teltet pænt sammen, og fortæl os hvis det er vådt, eller hvis noget er gået i stykker. 

Det er kundens ansvar at indhente forskellige tilladelser fra kommune, brandmyndigheder osv, hvis dette er et krav. Det gælder både ved selvopsætning og hvis der tilkøbes opsætning. 

Ved varslinger om orkan lignende tilstande og andet ekstremt vejr kan Nettofest.dk annullere aftalen om udlejning af telte. Lejeprisen bliver betalt tilbage, men vi kan ikke holdes ansvarlig for omkostninger dette ellers måtte medføre. Er der uenighed om dette, kan der laves aftale om forhøjet depositum, typisk på mellem 15.000 og 25.000 kr

HUSK at det er vigtigt at holde øje med teltet ved feks skybrud. Lægger der sig vand på telt dugen i lunger, er der risiko for at teltet kollapser. 

Telte bindes altid fast til undergrunden med barduner og pløkker. Det er ALTID kundes ansvar at det er muligt at teltet kan forankres forsvarligt fast til undergrunden med pløkker. 

Vi benytter telte fra Dancover.com og vi henviser til deres hjemmeside i forhold til specifikationer, kvalitet, godkendelser mv. 

Nettofest.dk frasiger sig ethvert ansvar for gener som feks vind og vejr forudsager, dette gælder OGSÅ hvis teltet er bestilt inkl opsætning. 

Opsætninger sker i overensstemmelse med producentens forskrifter, og når kunden har godkendt opsætningen, overtages det fulde ansvar hermed af kunden 

Gulv

Vær opmærksom på at gulvet følger terræn. Er græsplænen ujævn, så bliver gulvet det også. Nettofest.dk kan aldrig holdes ansvarlig hvis gulvet ikke ligger optimalt eller er ujævnt. Gulvet stables efter brug på pallerne med ALLE tapper samme vej og samlet 4 og 4. (dvs i hele kvadratmeter) og gulvet vaskes ALTID efter brug. Er gulvet ikke rent ved aflevering eller hvis vi skal stable det om, trækkes 10 kr pr m2 uden undtagelse. Gulvet må gerne være vådt ved aflevering.

Slushicemaskiner

Maskinerne må ikke transporteres på trailere. Der må gerne hældes spiritus i maskinerne, men FØRST efter det er frosset. Hældes spiritus i inden, bliver det aldrig til slushice. Det er vigtigt at saften blandes 1:5. Dvs 1 liter saft og 5 liter vand. Der må kun bruges saft i maskinerne som er beregnet til slushice. Pas på trægulve, møbler osv. Vi anbefaler altid at lægge plastic for beskyttelse. Maskinerne KAN blive utætte, eller skyde en beholder af. Det er ikke unormalt at de kan dryppe en smule fra pakninger, det holder ofte op efterhånden som det fryses. Nettofest.dk kan aldrig holdes ansvarlig for evt. skader og lignende som skyldes slushicemaskiner. Det er lejers ansvar at holde øje med maskinen, og sikre at den kører optimalt. Maskinerne må aldrig repareres eller adskilles.

Rettigheder og erstatning 

Alt udstyr tilhører Nettofest.dk, og må ikke udlejes til 3. mand eller sælges af lejer. Lejer har i hele lejeperioden det fulde ansvar ved misligholdelse, trafik skade, tyveri, hærværk, brand, bortkomst samt skader som sker ved forkert håndtering. Med andre ord skal det lejede returneres i samme stand som ved modtagelsen. Det er derfor et krav fra vores side, at vores kunder har en indboforsikring, da der kan komme situationer hvor denne skal bruges. Intet udstyr må desuden adskilles eller forsøges repareres. Alt lejet udstyr skal beskyttes imod vind og vejr og forhold som strider imod behandling med pli. Afleveres udstyr ikke tilbage, betragtes dette som tyveri, og vil blive meldt til politiet.

Reklamation 

Vi har gået alt igennem, og vi har tjekket at tingene er rene og i orden, samt talt tingene op, så der er det antal ting som der står på kasserne. 

Mangler der noget, eller er noget mod forventning ikke tilfredsstillende, så send os en besked og billeder på vores mail, slagelse@nettofest.dk. Vi kan naturligvis sagtens tælle forkert eller overse noget, derfor er det vigtigt at I går udstyret igennem når I kommer hjem. Har vi ikke hørt fra Jer inden 24 timer efter I har modtaget vores udstyr forventer vi at alt er i orden, og ansvaret er hermed lejers. Dvs. at man altså ikke kan komme efter festen og sige at der manglede 1 vinglas og forvente at dette ikke skal erstattes. Vi modregner altid for gulv som ikke er vasket, eller stolene ikke er støvsuget. 

Der kan forekomme kalkaflejringer og “film/slør” på glas, bestik og øvrigt service, hvilket er acceptabelt, og går altså ikke under begrebet ”beskidt”. (præcis som man finder det i et forsamlingshus)  For at opnå helt blanke glas og bestik er det forventeligt at det pudses efter med et viskestykke inden borddækning. Vores standard skal matche hvad man finder i et forsamlingshus, hverken mere eller mindre. Alt udstyr bliver brugt flittigt, og man kan ikke forvente at tingene fremstår som nye. Vi gør vores bedste for at vedligeholde udstyret og udskifter løbende tingende så det fremstår bedst muligt. 

Aflevering af udstyr efter fest

 Aflevering af udstyr sker ALTID mandag mellem 9.00 og 17.00, med mindre andet er aftalt. Der kan laves aftale om at returnere udstyret i weekenden i vores container, dette gælder dog IKKE telte, gulv og vores trailere.

Lejeperiode 

Vi er meget fleksible med lejeperioden. Vi bruger ikke døgnleje, og en lejeperiode er ofte 4-6 døgn. Det er meget vigtigt at udstyret afleveres på det aftalte tidspunkt. Bliver udstyret ikke afleveret rettidigt, vil en ny lejeperiode blive faktureret. 

Afbestilling

Når man booker udstyr hos Nettofest.dk betales der 20% af den samlede ordre forud. De 20% bliver ikke refunderet ved afbestilling. Fortryder du aftalen, så fortæl os det i god tid. Afbestilles udstyret, eller dele af udstyret, med en varsel på 14 dage, faktureres 50% af lejebeløbet. Afbestilles udstyret, eller dele af udstyret med en varsel på 1 uge, faktureres 100% af lejebeløbet. Bestiller man i indeværende uge og alligevel afbestiller, faktureres 100%

Ansvarsfraskrivelse og prisstigninger

Nettofest.dk kan ikke holdes ansvarlig for omkostninger, problematikker, fejl, misforståelser eller gener som skyldes vores produkter eller evt. manglende levering.

Vi tager forbehold for taste fejl samt prisændringer. Vi anbefaler at booke i god tid, dog er det forventeligt at priserne løbene ændre sig, og vi kan derfor ikke garantere at overholde den pris som udstyret kostede ved bookning. Det er kunden selv som holder øje med prisstigninger efter en aftale er indgået. Dvs at der afregnes ALTID efter de priser som står under “prisliste”. Dog lover vi 60 dages prisgaranti (Gælder ikke på Øl)

Prisstigninger vil selvfølgelig altid være realistiske og blot følge generel inflation og generelle prisstigninger hos leverandørerne, husleje stigninger, forsikringer osv.

God Fest

Mvh Nettofest.dk – Byens Festudlejer

18/1-2026

logo
© Nettofest.dk2026 | CVR NR 28173792
Privatlivs politikVilkårKontakt os
slagelse@nettofest.dk 20782443
Powered bySharefox